Label,  management and creative studio located in Copenhagen NV info@konkylie.eu

back

Sjælen

De blev kendt for deres Kasper Winding-reference og genrebrydende, catchy 80’er-pop som Sjæl I flammer, men nu er Sjælens flammer brændt ud og drengene har skiftet macbooken ud med et øvelokale. De vil ramme nerven og sangskrivningen, og skabe et rum, hvor det uforudsigelige og menneskelige er i centrum. Det har resulteret i Sjælens debutalbum ‘Her Kommer Sjælen’, som er en organisk eksplosion af nærhed og synergi. Politiken skriver om albummet at Sjælen:

 

"har lagt flammerne og 1980’erne bag sig for at luske mere rundt i slutningen af 1970’erne på deres nye album. Der, hvor man ikke bare skulle passe sig selv, men sang med åbne vokaler og lyttede til west coast-rock gennem C.V. Jørgensens filter.”

 

Sjælen har altså bevæget sig et helt nyt sted hen, hvor det er svært at bunde men nemt at flyde. Live går alting op i en højere enhed, hvor den klassiske band-besætning får lov til at folde sine vinger ud. For når alt kommer til alt, er guitar, bas, trommer og vokal måske verdens bedst dokumenterede og gennemtestede konstellation. Det har virket for alle fra Bruce Springsteen til The Cure – og det virker for Sjælen.

 

(Booking: booking@konkylie.eu)